Foto: Midtjysk Brand og Redning
Midtjysk Brand og Rednings station Bjerringbro kom i weekenden på en mere utraditionel indsats, der også krævede kræver utraditionelt værktøj.
Søndag den 24. april blev brandfolkene kaldt til dyreredning i Vindum udenfor Bjerringbro.
16 grise var faldet ned i en gyllekanal under gulvet, hvorfra de skulle reddes op.
Brandfolkenes eneste mulighed for at få grisene op i deres rette element var at bore et hul gennem betonmuren og ind til gyllekanalen.
Det havde man umiddelbart ikke kraftigt nok værktøj til, så det var nødvendigt at rekvirere hjælp fra Beredskabsstyrelsen, der kunne skære et hul, så gyllegrisene kunne komme op i friheden igen.