Voldsom brand i nat: Værksted gik op i flammer


LANGESKOV: Et lille værksted i en garage på Bovej var et stort flammehav, da der natten til lørdag blev slået alarm til 1-1-2 omkring kl. 02.40.

Det regnede ned med kæmpegløder på størrelse med 5-kroner fra branden, trods den åbenlyse udfordring lykkedes det for brandmandskabet fra Langeskov at få reddet selve huset fra flammerne.

Beboerne i flere nabohuse blev evakueret indtil der var helt styr på branden.

Der er ingen oplysninger om at nogen skal være kommet noget til, ligesom der ikke er oplyst noget vedrørende brandårsagen endnu.