Bildemonstration endte med adskillige sigtelser


Her ses et lille udsnit af de mange hundrede biler som deltog i lørdagens bildemo, da demoen kører fra Agro Food Park i Aarhus og ind mod byen.


Lørdag var der anmeldt en bildemonstration i Aarhus, hvor flere hundrede biler kørte i en rute fra Agro Food Park via Aarhus midtby til Havreballe Skovvej.

Undervejs var der flere af demonstranterne, der lavede adskillige overtrædelser af færdselsloven, og det endte med 75 sigtelser, oplyser Østjyllands Politi.

11 x Rødt lys, klip
10 x Unødig røg/støj (burnout/hjulspin)
10 x Unødig brug af horn
9 x Uberettiget anvendelse af haveriblink
8 x Håndholdt mobiltelefon, klip
5 x øvrig færdselslov (blokering af lyskryds)
4 x Manglende sikkerhedssele
4 x Fejl/mangler
3 x Kørsel uden forreste nummerplade
3 x Hastighed, klip
2 x Manglende agtpågivenhed (drifting/udskridning/håndbremsevending)
2 x Forkert lygteføring
1 x Hastighed, betinget frakendelse
1 x Hastighed, bøde
1 x øvrige lyssignaler ej respekteret
1 x Straffelovens §121 vedr. fornærmelig tiltale

Derudover har der været et stort antal hastighedssager målt af politiets fotovogne.

Efter demonstrationen egentligt var afsluttet ved Havreballe Skovvej, kørte flere af deltagerne ved. 17.30-tiden retur mod Aarhus centrum, hvilket resulterede i, at trafikken omkring Park Allé, Frederiks Allé og Banegårdsgade gik helt i stå. Politiet foretog en midlertidig afspærring af området for at få afviklet trafikken, og kort efter kl. 18.00 var trafikken atter normaliseret i området.