HELSINGØR: Natten til torsdag kl. 02.33 indløb der anmeldelse om, at der var brand i en personbil, som holdt parkeret på Søndre Strandvej.
Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden havde nået at sprede sig til en anden bil.
Der var yderligere fare for spredning til andre biler på stedet, og brandvæsnet gik straks i gang med at slukke ilden.
Årsagen til branden er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ukendt, men det kan ikke afvises, at branden var påsat.