Kvinde omkommet ved ildløs i rækkehus


HERLUFMAGLE: En kvinde er afgået ved døden efter en brand, tirsdag aften omkring kl. 19.35.

Branden var godt i gang, da ambulancer, politi og brandvæsen ankom til brandstedet på Gartnervænget.

Redningsfolkene fik fat i en kvindelig beboer i det brændende rækkehus og reddet hende ud – ulykkeligvis stod hendes liv ikke til at redde.

Det er endnu uvist, hvad der var årsag til den fatale brand.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.