Her flyver et af de russiske kampfly af typen Sukhoi Su-24 tæt forbi den amerikanske destoyer. Se flere billeder nedenfor. Foto: US Navy.
Denne uges episoder i Østersøen, hvor russiske fly flere gange har fløjet tæt på et amerikansk krigsskib i internationalt farvand, har fået USA’s udenrigsminister, John Kerry, til at spærre øjnene op.
Kerry kalder flyvningerne “farlige” og “provokerende”, og han peger på, at amerikanerne ville have været i deres gode ret til at skyde to russiske fly ned, da de kom inden for få meters afstand af skibet.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Vi fordømmer denne slags opførsel. Det er hensynsløst. Det er provokerende. Det er farligt. Og under reglerne for, hvornår man må anvende magt, kunne det have været en nedskydning, siger John Kerry i et interview med CNN Espanol og Miami Herald.
– Folk er nødt til at forstå, at dette er alvorligt, og at USA ikke vil lade sig skræmme til søs. Vi kommunikerer med russerne om, hvor farligt dette er, og vores håb er, at dette aldrig kommer til at ske igen, lyder det fra udenrigsministeren.
Flyvningerne er af amerikanerne blevet betegnet som simulerede angreb, og en unavngiven kilde har beskrevet episoderne som den mest aggressive adfærd i nyere tid.
Ifølge BBC var et af kampflyene på et tidspunkt kun ni meter fra den amerikanske destroyer USS Donald Cook.
De russiske Sukhoj Su-24-flys gentagne forbiflyvninger var desuden så tæt på vandet, at det skabte ekstra bølger i Østersøen. Ifølge en militærkilde var der ingen synlige våben på flyene, som i alt kom i nærheden af det amerikanske flådeskib 11 gange.
Her er begge af de russiske kampfly i billedet. Foto: US Navy.
Foruden flyene var også en russisk helikopter forbi USS Donald Cook syv gange, hvor den angiveligt tog billeder.
Ifølge amerikanerne befandt skibet sig i internationalt farvand. Det nærmeste russiske territorium ligger omkring 70 sømil væk i form af Kaliningrad, der er en russisk eksklave mellem Litauen og Polen.
En talsmand fra det russiske forsvarsministerium har sagt til nyhedsbureauet Interfax, at Rusland respekterede alle sikkerhedsregler i forbindelse med flyvningerne.
En russisk helikopter af typen Kamov KA-27 HELIX fløj også tæt på destroyeren og tog billeder. Foto: US Navy.
De russiske Sukhoj Su-24-flys gentagne forbiflyvninger var desuden så tæt på vandet, at det skabte ekstra bølger i Østersøen. Foto: US Navy.
Foto: US Navy.
/ritzau/Reuters