Campingvogn udbrændte i Jægerspris


JÆGERSPRIS: Søndag aften kl. 21.45 blev det anmeldt, at der var brand i en campingvogn, som holdt på en vendeplads nær Kyndbyværket.

Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik kontrol over branden, om end campingvognen og dens inventar ikke stod til at redde.

Politiet skal nu undersøge brandårsagen nærmere.