Mand går amok: Tæsker løs på bilist og smadrer forrude


Arkivfoto


Politiet måtte rykke ud til en absurd voldsepisode i et villakvarter i Viby Sjælland.

Det skriver Avisen.dk

En bilist kogte ganske gevaldigt over og endte søndag med både at blive voldsmand og udøve hærværk.

I villakvarteret nær hallen i Viby Sjælland udspillede der sig en absurd scene, hvor en bagvedkørende bilist kørte meget tæt på en 56-årig bilist.

Den bagvedkørende ville tilsyneladende overhale og gjorde det også, men hvor Parkvej rammer Valorevej i byens sydlige udkant steg bilisten ud af sin bil, og sprang op på køleren af den 56-åriges bil.

LÆS OGSÅ: TV: Bilist og cyklist i frådende vrede – er ved at rive hovederne af hinanden
Her gik han amok og slog løs på forruden, så den gik i stykker. Efterfølgende slog han den 56-årige i ansigtet.

Den voldelige bilist stak derefter af i sin Mazda og er endnu ikke fundet.

Hvis du ved noget i sagen, bedes du kontakte politiet på telefon 114.