Politi og redningsfolk på havnen i Randers.
En mand er søndag formiddag fundet død i havnen i Randers, oplyser Østjyllands Politi.
– Vi får klokken 10.42 en anmeldelse om, at der ligger en død person i Randers Havn, fortalte vagtchef Martin Christensen tidligere søndag.
Like localeyes.dk på FacebookMidt på eftermiddagen er det fortsat begrænset, hvad politiet kan sige om den døde.
– Det er endnu ikke lykkedes os at identificere ham med sikkerhed, men vi håber at have nyt senere på dagen, siger vagtchef Stig Heidemann.
Dødsårsagen er endnu ikke fastslået med sikkerhed, og først mandag vil der blive taget stilling til, om manden skal obduceres.
– Men intet tyder umiddelbart på, at han har været udsat for en forbrydelse, understreger Stig Heidemann.
/ritzau/