Demonstration på Langelinie blev en publikumsmagnet


Demonstrationen på Langelinje blev til en større turistattraktion, og ordensmagten havde rigeligt at se til – bla. at byboerne ikke blev tromlet ned af de store landbrugsmaskiner på deres vej gennem byen.

Localeyes snakkede under demoen med en mand fra Jylland, der holdte weekend i Hovedstaden og uden traktor, han havde intet hørt om demonstrationen, og var derfor noget overrasket, mens han hustru var til et forretningsmøde.

Fiskere og landmænd var gået sammen i en storstilet demonstration, hvor både fiskere og landmænd kom fra hele Danmark, sågar fra Nordjylland. hele København centrum har i perioder været afspærret imens 22 motorcykelbetjente har holdt styr på de op imod 800 traktorer.

Hele tre politikredse har været inde med motorcykler, både Nordsjællands Politi, Københavns Politi og midt-og Vestsjællands politi, og mens nogle deltog i demonstrationen og hørte på taler, så kunne andre dyrke traktorer af enhver slags.

Politibetjenten Vlado, kendt fra Politijagt, endte også selv som lidt af et tilløbsstykke inden demoen blev afsluttet og arbejdet med at få traktorerne ud af København gik i gang.