Branden opstod tilsyneladende i en kælder i en ejendom på Fuglesangs Allé, og tidligt så det ud, som om der var risiko for, at den kunne sprede sig.
En brand i det vestlige Aarhus førte tirsdag formiddag til, at en stribe beboere i al hast blev evakueret fra deres lejligheder.
Branden opstod tilsyneladende i en kælder i en ejendom på Fuglesangs Allé, og tidligt så det ud, som om der var risiko for, at den kunne sprede sig.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreDerfor blev beboere i lejlighederne i de fire opgange nummer 97, 99, 101 og 103 evakueret.
– Da vi kommer derud, så det voldsomt ud med to meter høje flammer, siger vagtchef Carsten Dahl, Østjyllands Politi.
Meldingen om branden kom klokken 10.21. På det tidspunkt stod der flammer op fra kælderen.
Kort efter klokken 11 blev beboerne evakueret, men brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, og efter omkring en time kunne beboerne vende tilbage til deres lejligheder.
Nogle af beboerne blev tjekket for røgforgiftning af personalet i en tilkaldt ambulance, og en enkelt måtte køres på sygehuset til observation for røgforgiftning.
Der er endnu ikke oplysninger om, hvordan ilden i kælderen opstod.
Brandstedet er blevet undersøgt af teknikere og efterforskere fra politiet, men resultatet af deres undersøgelser er endnu ikke klar.
/ritzau/