Voldsom gårdbrand kostede familie alt


FREDERICIA: Natten til lørdag omrking kl. 01.00 blev der slået alarm om en voldsom gårdbrand på Gl. Ribevej nær Fredericia. Brandfolkene blev mødt af et stort flammehav og voldsomme eksplosioner på stedet. Brandmandskabet fra flere stationer kæmpede længe med ilden.

Familien som ejer ejendommen var dog ikke hjemme, da branden brød ud – gården udbrændte totalt, og politiet skal mandag i gang med tekniske undersøgelser.
Ved den voldsomme brand har familien mistet alt, hvad de ejede og havde, idet intet blev reddet ud af flammerne trods den ihærdige indsats fra brandfolkene.