Hampe-olie producent bliver fremstillet i retten efter ransagning


Kristian Mærsk blev anholdt torsdag aften da politiet ransagede hans hjem. (Privatfoto).


Hampe-olie og naturlæge Kristian Mærsk bliver lige nu fremstillet i retten i Hillerød. Det sker dagen efter, at politiet ransagede hans hjem i Smørum torsdag aften. Betjentene fandt flere væksttelte med hampeplanter.

Betjentene slog til torsdag aften mod Kristian Mærsk og hans kærestes hjem i Smørum. Betjentene beslaglagde mange hampeplanter og udstyr til at producere hampe-olie.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Han er tidligere stået frem i medierne og har fortalt om, hvordan kræftpatienter kan få lindret deres smerter, hvis de behandles med cannabis.

Kristian Mærsks kæreste Maria Olsen filmede betjentene torsdag da de gennemsøgte parrets hjem.

Maria Olsen oplyser at det kommer til at gå ud over omkring 1.000 alvorligt syge kunder som ikke mere kan få deres cannabis-olie i behandlingen.

Forud for grundlovsforhøret ønsker anklageren fra Nordsjællands Politi, Bernt Farver, imidlertid ikke over for Ritzau at frigive oplysninger om den sigtelse, der rejses mod den anholdte.