Føtex på Frederikssundsvej i Husum
Det er uacceptabel adfærd og skal stoppes, lyder det fra Københavns Politi, som i dag tager på charmeoffensiv blandt de lokale forretningsdrivende omkring Frederikssundsvej i Brønshøj.
I sidste uge kom det frem, at en drengebande hærger så meget, at de erhvervsdrivende føler sig hjælpeløse, fx kunne ansatte i Netto på Husum Torv berette, at butikken nogle gange bliver plyndret flere gange om dagen.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreDet kalder Københavns Politi mandag i en pressemeddelelse for uacceptabel adfærd.
I pressemeddelelsen lyder det videre, at Københavns Politi i dag vil tage på besøg i de lokale forretninger i området, hvor en mindre gruppe unge har skabt frygt og utryghed hos forretningsindehavere og beboere.
Anledningen til besøgene er, igen at få talt med de forretningsdrivende og høre om deres oplevelser og kendskab til gruppen, og for at forklare, hvordan man skal forholde sig hvis de unge igen udviser uacceptabel adfærd, lyder det videre i pressemeddelelsen.
Politiet intentioner er, at besøget vil medvirke til at styrke de lokale forretningsdrivendes kontakt til lokalpolitiet og øge trygheden i området, men samtidig fortsætter jagten på de unge, som begår tyveri og hærværk.
– Københavns Politis efterforskning af de begåede tyveri- og hærværksforhold fra området fortsætter med uformindsket styrke, og vi håber meget snart, at kunne pågribe og straffe de skyldige, siger politiinspektør Tom Struve.