Arkivfoto
En 69-årig mand fra Københavns Vestegn er blevet fængslet og sigtet for medvirken til voldtægt af børn i Asien via internettet.
Det oplyser Københavns Vestegns politi torsdag i en pressemeddelelse.
Like localeyes.dk på FacebookDen 69-årige mand er torsdag blevet fængslet i fire uger, for at have medvirket til voldtægt og andet seksuelt forhold mod mindreårige børn via internettet.
Manden er sigtet for via internettet at have bestilt og betalt for live-streamning af seksuelle overgreb mod børn i Asien. Forholdene har, ifølge politiets efterforskning, stået på i en længere periode.
Da sagen er kørt for lukkede døre og da der fortsat efterforskes i sagen, har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer.