Politiet efterlyser tre tyve, som har stjålet computere for 200.000 kroner fra Borup Skole på Sjælland.
Tyveriet fandt sted torsdag den 21. januar omkring klokken 20:40.
Ved du noget? Fortæl det til redaktionen
Her brød de tre gerningsmænd ind i Borup Skole på Hovedgade 39 i Borup, hvorfra de stjal cirka 50 bærbare computere af mærket Lenovo P61 til en samlet værdi af omkring 200.000 kroner.
De tre gerningsmænd brød først en af skolens yderdøre op og efterfølgende dørene til aflåste depotrum, hvor computerne blev opbevaret.
På skolens område er der opsat overvågningsudstyr, hvoraf det fremgår, at gerningsmændene har sløret deres ansigter ved at trække hætter på deres overtøj op over hovedet. Derfor kan politiet ikke oplyse særligt meget om gerningsmændenes signalement.
Overvågningsbillede fra Midt- og Vestsjællands Politi.
