DF vil forbyde trossamfund, der kalder politikere for fascister


Arkivfoto


Danmarks største muslimske menighed, Islamisk Trossamfund, skal fratages retten til at drive kirke i Danmark, skriver metroxpress.

Det vil Dansk Folkeparti nu kræve af kirkeminister Bertel Haarder (V), efter trossamfundets talsmand har kaldt danske politikere for fascister og sammenlignet den førte politik med nazitiden.

Like localeyes.dk på Facebook

– Vi vil bede ministeren undersøge, om man kan tage retten til at være trossamfund fra menigheden. Udtalelserne minder om, hvordan samme menighed skabte Muhammed-krisen ved at rejse verden rundt og tale usandt om Danmark, siger gruppeformand Peter Skaarup.

Islamisk Trossamfund har kaldt det en fejl, at de i 2006 rejste til Mellemøsten for at fortælle om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Denne gang har trossamfundets talsmand Imran Shah i et interview til Middle East Eye sammenlignet det med holocaust, at et politisk flertal har vedtaget at lade flygtninge betale med egne værdier:

LÆS OGSÅ: København vil stoppe samarbejde med Islamisk Trossamfund
LÆS OGSÅ: Mand anholdt for brandstiftelse mod Islamisk Trossamfund
– Det er meget alarmerende. De (politikerne red.) er på vej mod en meget totalitær forståelse af, hvordan vi skal behandle mennesker. Vi taler om noget, der skete i et meget mørk kapitel i den europæiske historie, og det virker som om, læren af historien ikke er nok for de danske politikere. Det er en tendens, som jeg vil kalde fascistisk, siger talsmanden i interviewet.

Også de konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, fordømmer udtalelserne.

– Det er vanvittigt, at de sammenligner Danmark med Nazi-Tyskland, der skaber billeder af folkedrab og forfølgelse. Det er upassende, at de turnerer med den slags løgne, siger hun.

I en mail skriver pressesekretær Bilal Assaad, at Det Islamiske Trossamfund ikke har nogen kommentarer.

Fakta – Hvad er et trosamfund:

– Der er cirka 100 anerkendte trossamfund i Danmark.

– Anerkendte trossamfund – der har fået tilladelse hos Kirkeministeriet – har lov til at have en præst, der døber børn, giver dem navne og foretager vielser. De har også ret til at få adgang til jord på kirkegårde til begravelser.

– Trossamfund har en række fordele i forhold til skatteloven – eksempelvis må man modtage gaver og er undtaget fra selskabsskab, ejendomsskat og arveafgift.