14-årige drenge amok med vold, hærværk og røveri


Arkivfoto


To 14-årige drenge fra institutionen Nexus i Jægerspris slog løs på en 19-årig bilist før de fredag morgen røvede hans bil. Det var dog kun begyndelse på deres hærgen.

Den 19-årige mand kørte ad Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund, da han bemærkede to drenge, som forsøgte at slingre af sted med en cykel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Han stoppede bilen og spurgte om drengene var ok. Efter en kort samtale sprang begge drenge på den 19-årige, som fik en masse knytnæveslag.

Den 19-årige kunne ikke gøre så meget da han sad bag rattet af bilen, men fik kæmpet sig ud af bilen, som de to knægte herefter stjal.

LÆS OGSÅ: Voldsrus foran Parken: Der blev skudt og stukket med kniv
Drengene kørte ind mod Frederikssund, hvor de præsterede at lave flere uheld med bilen, inden de endelig endte køreturen mod en husmur på Færgevej.

De to 14-årige gik herefter retur til Kronprins Frederiks Bro hvor de fik stoppet trafikken, og muntrede sig med at slå løs på flere biler inden de hoppede op på en skraldebil.

Her hoppede skraldemanden så ud og fik fat i kraven på den ene af knægtene som blev fastholdt på jorden, den anden knægt gik så til angreb på skraldemanden bagfra og det hele endte i større tumult – om nogen af parterne kom noget til under slagsmålet er ikke oplyst.

En politipatrulje kom endelig frem til stedet og med et solidt tag i kraven på de to 14-årige forbrydere sluttede deres hærværks og volds turné.

LÆS OGSÅ: 23-årig amok i voldsrus: Kørte bil ind i mennesker foran bar
Deres hærgen og voldelige overfald på uskyldige mennesker kan ikke straffes da de er under 15 år, det eneste som politiet kunne gøre var at tilbageholde dem, indtil personalet fra Nexus fik dem afhentet.