En af disse motorsave er forsynet med påskriften ”Lars K HD”, så kunne det være dine motorsave, så hører politiet meget gerne fra dig. Arkivfoto
Politiet anholdt den 20. november 2015 to personer i forbindelse med fund af et større lager af tyvekoster tæt på Næstved, som består mest af elektrisk håndværktøj.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Ud fra disse tyvekoster er der indtil videre fundet mere end 20 gerningsteder, hvor de forurettede har fået stjålet deres værktøj fra varebiler og lignende i Syd-, Midt og Vestsjælland.
Politiet er dog fortsat i besiddelse af flere motorsave af mrk. Stihl og Makita. En af disse motorsave er forsynet med påskriften ”Lars K HD”, så kunne det være dine motorsave, så hører politiet meget gerne fra dig på tlf. 40101849 eller på 1-1-4.
Af mere specielle effekter er der også et Jumo måleinstrument, som er mærket med ”BKC”.