Amnesty kalder asylstramninger for umenneskelige


Det er en sort dag for syriske krigsflygtninge i Danmark. Arkivfoto


Det er en sort dag for syriske krigsflygtninge i Danmark.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Sådan lyder det fra Trine Christensen, som er konstitueret generalsekretær i den danske afdeling i Amnesty, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Reaktionen kommer efter, at et flertal i Folketinget tirsdag har vedtaget en række asylstramninger. Det betyder blandt andet, at retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.

– Et flertal i Folketinget må nu påtage sig ansvaret for, at ægtefæller og børn skal leve adskilt og i usikkerhed om hinandens skæbne. Tre år er en evighed – specielt i et barns liv. Det er en umenneskelig beslutning, siger Trine Christensen.

Tre år er en evighed i et barns liv.Folketinget har netop vedtaget, at krigsflygtninge skal vente mindst tre år, før…

Opslået af Amnesty International Danmark på 26. januar 2016

Ud over en stramning af reglerne for familiesammenføring, kan myndighederne også fremover beslaglægge flygtninges værdigenstande.

Lovforslaget blev ved tirsdagens afstemning vedtaget med 81 stemmer for og 27 imod.

– Loven handler desværre ikke om at tage ansvar for at beskytte verdens flygtninge, men om så vidt muligt at unddrage sig ansvaret, siger Trine Christensen.

– Det sker ved at gøre forholdene for asylansøgere så ulidelige, at de søger andre steder hen for at opnå beskyttelse og sikkerhed. Det er ganske enkelt uværdigt og meget svært at forstå.

/ritzau/