Islamisk Stat: Voldtag en kvinde ti gange og hun bliver muslim


Angiveligt et foto som viser kvinder på vej til et slavemarked i Irak for at blive solgt.

En kvinde, som er undsluppet Islamisk Stat, beretter, at terrororganisationens ledere instruerer krigerne i at voldtage kvinder ti gange, for så bliver de muslimer.

Det skriver det britiske medie The Sun.

Kvinden, som ønsker at være anonym, fortæller, at hun så et brev hos sin fangevogter med voldtægts-instruktionerne fra IS-ledelsen. Kvinden blev voldtaget af denne mand 11 gange.

LÆS OGSÅ: Irak: 500 yazidier henrettet og 300 kvinder taget som slaver
LÆS OGSÅ: Islamisk Stat vil regulere slavemarkedet: Prisliste lækket
Herefter blev hun 'overdraget' til andre IS-krigere, som også voldtog hende.

- At gøre kuffar familier (vantro) til slaver og tage deres kvinder som konkubiner er et fast etableret aspekt af Sharia, sådan lyder det i Islamisk Stats engelsksprogede propagandablad, Dabiq.

FN vurderer at mindst 3500 mennesker, overvejende kvinder og børn er slaver hos Islamisk Stat.