To unge drenge gemte skunk på biblioteket


Videoovervågningen på biblioteket viste dog, at den 16-årige formentligt havde gemt en mindre pose bag en reol og den 17-årige havde gemt en mindre pose i sine bukser. Arkivfoto


Politiet foretog tirsdag klokken 21 et af sine tilsyn i Haslev. Betjentene var på Torvet, hvor de så, at to unge drenge på henholdsvis 16 og 17 år løb ind på biblioteket i Jernbanegade. De to unge mænd blev visiteret, men var ikke i besiddelse af stoffer.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten:

Videoovervågningen på biblioteket viste dog, at den 16-årige formentligt havde gemt en mindre pose bag en reol og den 17-årige havde gemt en mindre pose i sine bukser. På den baggrund foretog politiet onsdag en ransagning af begge de unges adresser.

Hos den 17-årige fandt betjentene 4,3 gram skunk, en pose med 0,2 gram blandet skunk og tobak samt en halv joint.

Hos den 16-årige beslaglagde betjentene en iPad, hvorpå der var en korrespondance der tydede på salg af stoffer.

Desuden indvilligede den 16-årige i at vise betjentene det sted på biblioteket, hvor han tirsdag aften havde gemt ca. 4 gram skunk.

De blev begge sigtet for for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.