Arkivfoto
Hvad får helt almindelige mennesker til at se rødt og begynde at slå løs på deres medtrafikanter? Det er ofte stress, der er årsagen, mener en neurocoach.
Mens unge mænd – ofte påvirket af alkohol og stoffer – tidligere har været altdominerende blandt voldsmænd i trafikken, så begynder nu en anden gruppe af mennesker at blande sig i den statistik.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtHos Østjyllands Politi kan man berette om, at der de sidste fire-fem år har været flere episoder med ellers lovlydige borgere, som pludselig har angrebet deres medtrafikanter. Det fortæller politikommissær Vagn Martinussen til DR Østjylland.
– Nu er det også pæne og almindelige mennesker, der pludselig forløber sig, fordi de er blevet hidsige over et eller andet, som en anden bilist har gjort.
Den væsentligste forklaring er stress, mener neurocoach Michael Kjærsgaard fra Dansk Center for Neurocoaching i Hornslet.
– Selve stressniveauet i vores samfund stiger. Når vi stresser, forsvinder blodet fra den mest avancerede del af vores hjerne, nemlig den, der styrer vores fornuft, forklarer han.
I stedet søger blodet hen i vores muskler for at gøre os kampklare, og uden fornuften er vi i stedet i vores følelser vold, fortæller Michael Kjærsagaard til DR Østjylland.
Ifølge ham er de hyppigste årsager til, at vi stresser, forventninger til os selv, fra arbejdet og derudover en øget trafikmængde, som sætter tålmodigheden på prøve.