Flæskekrig i Randers: DF vil indføre frikadelle-tvang


Arkivfoto


Mandag eftermiddag skal Randers Byråd beslutte, om der skal være et krav om svinekød i kommunens institutioner.

Det skriver TV2 Østjylland.

Debatten om mad i kommunens institutioner har raset i månedsvis, og det er især DF, som er fortaler for at tvinge institutionerne til at servere frikadeller, rullepølse og andre svineretter til børnene.

– Det er et farligt emne, og jeg tror ikke, at bestyrelsesmedlemmerne i institutionerne er klar til at tage de skældud, vi tager for forslaget, lyder det fra Frank Nørgaard fra DF til TV2 Østjylland.

Punktet om den tvungne madordning skal behandles mandag, når byrådet samles klokken 16.