Politi og bomberyddere har onsdagen igennem arbejdet på en adresse i Kundby.
Offentligheden skal ikke have besked om, hvad en pige fra Nordvestsjælland konkret mistænkes for at have gjort.
I et grundlovsforhør i Retten i Holbæk ved middagstid torsdag vil en anklager bede om såkaldt dobbelt lukkede døre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtHvis dommeren følger ønsket, betyder det, at tilhørerne ikke får information om de sigtelser, som politiet har rejst.
Anholdelsen skete onsdag klokken 12.20. I mange timer afviste politiet at sige noget om helst om sagen, som ifølge TV2 blandt andet skulle dreje sig om, at hun skal have billiget terror.
Først torsdag formiddag umiddelbart før grundlovsforhøret bekræftede Midt- og Vestsjællands Politi, at der var sket en anholdelse.
Tidligere har man dog bekræftet, at hærens ammunitionsryddere og kriminalteknikere blev tilkaldt onsdag til en ransagning af en villa i landsbyen Kundby.
Her bor pigen med sin mor, oplyser TV 2.
/ritzau/