Arkivfoto
Når tre ud af fire, som har begået terror i Vesten de seneste fire år, har en kriminel fortid, så kan det hænge sammen med, at kriminelle og radikaliserede miljøer har flere fælles træk.
Det vurderer Ann-Sophie Hemmingsen, der forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. Hun står sammen med to andre forskere bag en undersøgelse om de såkaldte crossovers, der refereres i Jyllands-Posten søndag.
Like localeyes.dk på Facebook– Begge typer miljøer tilbyder en meget stærk gruppe at tilhøre, hvor man får nogle stærke sociale bånd og klare rammer for, hvordan man skal opføre sig. Og hvor det bliver meget klart, hvem der er med, og hvem der ikke er med.
– Det er en sammenhæng, hvor man bliver taget mere seriøst af omverdenen i hvert fald. Man fremstår ikke bare som et enkelt individ, som er sårbart, men som en del af en gruppe, som andre skal tage seriøst, siger Ann-Sophie Hemmingsen til Ritzau.
Hun kan ikke give et bud på, hvad det er, der får de såkaldte crossovers til at gå fra kriminalitet til radikalisering. Det er der brug for at forske mere i, siger hun.
Men ifølge Ann-Sophie Hemmingsen tilbyder de militante islamistiske miljøer det samme, “men til en lavere pris”.
– Som noget af det vigtigste står de militante islamistiske miljøer ikke i vejen for, at man får børn og familie. Vi ved erfaringsmæssigt, at det er en af grundene til, at folk typisk forlader kriminelle miljøer, siger Ann-Sophie Hemmingsen.
Derudover har de islamistiske grupper typisk en mindre hierarkisk opbygning end de kriminelle miljøer.
– De militante islamistiske miljøer har typisk en mere flad struktur, og selv grupper i dem har en mere kollektiv ledelseskultur. Der er mere plads til, at alle kommer til orde og bliver hørt, og det er nemmere at avancere i dem, siger hun.
Undersøgelsen fra Diis viser, at ud af de 25 personer, der har gennemført såkaldte terroraktioner i Vesten de seneste fire år, har 18 begået anden – ofte alvorlig – kriminalitet forinden.
/ritzau/
