TV: Se de voldsomme skader efter branden i Rødovre


Butiksarkaden i Rødovre er voldsomt medtaget af branden.


Natten til fredag blev en butiksarkade på Valhøjs Alle i Rødovre raseret af en voldsom brand. Flere butikker er totalskadet af branden.

Branden udvikledes sig voldsomt, da flammerne fik fat i tagkonstruktionen og spredte sig, det oplyser Peter Grønbek, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ifølge vagtchefen er det stadig uvist, hvad der har forårsaget den store brand.

– Antagelig er den startet i en kiosk i butiksarkaden, men årsag og arnested er ikke endeligt fastlagt, siger Peter Grønbek.

Branden blev anmeldt kort efter klokken 3.30 af en borger på vej hjem fra nytårsfest.

Borgeren opdagede røg, der væltede ud fra kiosken.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.

/ritzau/