Brand i Slagelse sender folk inden døre


Branden udvikler røg, der kan være farlig ved indånding, så folk i området skal gå indenfor og lukke døre og vinduer, ligesom ventilationsanlæg skal standses. Arkivfoto


Der er mandag aften ubrudt brand i nogle pavilloner på Parkvej 10 i Slagelse.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Branden udvikler røg, der kan være farlig ved indånding, så folk i området skal gå indenfor og lukke døre og vinduer, ligesom ventilationsanlæg skal standses.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en beredskabsmeddelelse.

Advarslen vedrører borgere i området omkring Parkvænget, fra Kirkestien-Smedegade mod nord, Skolegade mod vest og Ingemannsvej mod syd.

Politiet opfordrer til, at man videregiver oplysningerne til andre personer i området.

Hvis man har været i kontakt med røgen og føler ubehag, skal man søge læge eller tage på skadestuen.

/ritzau/