Flypassager fik brændte boller: Ryanair betaler klækkelig erstatning


Arkivfoto


En irsk mand har fået omkring 300.000 kroner i erstatning fra Ryanair efter en stewardesse spildte skoldhed te i hans skridt.

Den uheldige episode skete på en flytur fra Dublin til London. En passager beder om en kop te, men stewardessen rammer ikke koppen, og den skoldhede te ender i skridtet på passageren ved siden af, Ronald Furlong.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ronald måtte hoppe ud i flygangen og smide bukserne i stor smerte foran alle de andre passagerer.

Han var blevet forbrændt på maven, kønsdelene og lårene. Han tilbragte resten af flyturen på et såkaldt nødsæde med klæde over de forbrændte steder.

Ronald Furlong har efterfølgende lagt sag an mod Ryanair, og flyselskabet har efter noget tid indgået i et forlig og udbetalt op mod 300.000 kroner i erstatning.