Flygtninge vandrer på motorvejen ved Rødekro, september 2015.
Et nyt forslag, der vil stramme flygtninges ret til familiesammenføring, kommer kun til at gælde omkring 20 procent af de flygtninge, der for tiden kommer til Danmark, skriver Politiken.
De resterende 80 procent forventes fortsat at kunne få familien til Danmark uden at vente de tre år, som lovforslaget medfører som ventetid.
Siden der blev ændret på flygtningekategorierne i februar i år, er 3831 asylsager afgjort. Kun 809 er endt i den kategori, som stramningerne rammer.
Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, siger, at regeringen er forpligtet af konventionerne og ikke bevidst går efter, at flertallet går fri af stramningerne.
– Det er ikke, fordi vi vil det. Det er ganske enkelt, fordi vi er bundet af konventionerne, siger han til Politiken.
Venstre var ellers kritiske over for den tidligere SR-regering, da den for et år siden lavede den første ændring på området.
Kritikken gik på, at stramningerne ikke ville omfatte flygtninge med såkaldt konventionsstatus. Det kan for eksempel være nogle af de mange syriske mænd, som kan pege på en individuel trussel i form af en indkaldelse til værnepligt i Syrien.
Den gruppe har bedre rettigheder end flygtninge, som blot kan henvise til den generelle trussel fra en borgerkrig, når Flygtningenævnet skal afgøre, hvilken flygtningestatus de skal tildeles.
I denne uge præsenterede regeringen sin plan for en udvidelse af ventetiden til tre år på retten til familiesammenføringer. En videreførelse af SR-stramningen på et år.
I Dansk Flygtningehjælp mener asylchef Eva Singer, at mindretallet, der rammes, er alt rigeligt.
– Derfra hvor jeg sidder, synes jeg, at det er mange. Især når man tænker på, hvor begrænsede rettigheder de mennesker får, siger hun til Politiken og vurderer, at især kvinder rammes, da de for eksempel ikke kan henvise til faren ved værnepligt.
/ritzau/
