Tre anholdt for flere røverier mod Dagli’ Brugsen


De to mænd i bilen kunne mistænkes for et røveriforsøg mod dette supermarked, da bilen og adfærden mindede om fremgangsmåden ved tidligere røverier mod Dagli’ Brugsen-supermarkeder i Kirke-Såby, Roskilde, Store-Merløse, Lejre og Holbæk siden starten af november 2015. Arkivfoto


To mænd blev mandag aften kort efter lukketid hos Dagli’ Brugsen, Østergårdsvej, Undløse, Tølløse, anholdt på grund af mistænkelig adfærd ved supermarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver i en pressemeddelelse.

Mændene var kørt til stedet i en mørk bil, og den ene mand var gået hen til bagdøren og kort efter retur til bilen, som politiet efterfølgende standsede udramatisk.

De to mænd i bilen kunne mistænkes for et røveriforsøg mod dette supermarked, da bilen og adfærden mindede om fremgangsmåden ved tidligere røverier mod Dagli’ Brugsen-supermarkeder i Kirke-Såby, Roskilde, Store-Merløse, Lejre og Holbæk siden starten af november 2015.

Ved ransagning af bilen fandt politiet et skydevåben.

Politiet slog efterfølgende til på forskellige adresser i politikredsen i en koordineret aktion og anholdt yderligere en mand, ligesom der er foretaget flere ransagninger i anledning af anholdelserne. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at yderligere gerningsmænd er på fri fod.

Alle tre anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling. Grundlovsforhøret vil af anklagemyndigheden blive begæret afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.