Onsdag aften ville en patrulje fra Sydøstjyllands Politi foretage et rutinemæssigt stop af en personbil, men føreren af bilen trådte i stedet speederen i bund.
Eftersættelsen af bilen fik trukket flere patruljevogne til Fredericia, og deltage i jagten på den flygtende bil. Biljagten ender til sidst på Korskærparken, hvor føreren bliver trukket ud af bilen og anholdt på stedet.
Det er endnu ukendt om der var flere personer i bilen, da sagen endnu er under behandling hos Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik hurtigt afspærret et større område omkring bilen, hvor der bla. blev søgt med hunde efter genstande som kan være smidt ud af bilen eller personer som er flygtet fra bilen.
Der er natten til torsdag endnu ingen oplysninger omkring alder på den anholdte fører eller hvor mange der reelt blev anholdt på stedet.