To anholdt i forbindelse med befrielsesaktion i Slagelse


SLAGELSE: To personer er blevet anholdt i forbindelse med befrielsesaktionen, tirsdag eftermiddag på psykiatrisk afdeling.

Siden gårsdagens befrielsesaktion på psykiatrisk afdeling  PAM i Slagelse har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i tæt samarbejde med andre politikredse gennemført en massiv efterforskning. Det har nu ført til, at der onsdag eftermiddag blev anholdt to yngre mænd i det storkøbenhavnske område.

– Anholdelserne forløb udramatisk, og i løbet af aftenen vil de to mænd blive afhørt nærmere om deres rolle i befrielsesaktionen, siger politiinspektør Kim Kliver.

Den befriede 24-årige mand er stadig på fri fod, der er tale om Hemin Dilshad Saleh som er 183 cm høj, almindelig til kraftig af bygning, sort kort hår, brun hud og formentlig fuldskæg.

Ser man manden, eller har man oplysninger om, hvor han befinder sig, skal man kontakte politiet på 1-1-4, og ikke selv forsøge at tage kontakt med ham.

Politiet har ikke yderligere kommentarer for nu.