Skud affyret: Væbnet befrielsesaktion i Slagelse


SLAGELSE: Tirsdag eftermiddag klokken 16.52 skete der en væbnet befrielsesaktion på en psykiatrisk afdeling i Slagelse (PAM). Der blev i den forbindelse affyret skud fra en gerningsmand. Ingen er dog kommet noget til.

Politiet leder i samarbejde med de øvrige sjællandske kredse intensivt efter gerningsmændene og den mand, der blev befriet fra stedet.

Der er umiddelbart ingen grund til bekymring for almindelige borgere, men hvis man ser noget mistænkeligt i denne anledning, bør man henvende sig til politiet og ikke selv forsøge at tage kontakt udtaler politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

Politiet har ikke yderligere oplysninger for nu.

Unge kontrolleret på Q8 i Allerød
Aktionen har bla. medført forhøjet opmærksomhed overfor mistænkelige personer på gaden, bla. blev en gruppe unge overrasket på Q8 i Allerød af bevæbnet politi.

De unge blev visiteret, og kontrolleret – hvorefter det viste sig at være en gruppe helt uskyldige unge som blot røg i fedtefadet grundet deres beklædning og umiddelbare opførsel der blev opfattet som mistænkelig.

– De var rent faktisk bare på stedet for at oddse og – tro det eller ej – snuppe en is, lyder det fra Nordsjællands Politis vagtchef.