En 41-årig mand er tirsdag aften afgået ved døden efter en bilulykke på Toftevej i Nørresundby.
Manden var passager i en personbil, der kørte ind i et træ. Føreren af bilen, en 55-årig mand, er anholdt, da politiet har mistanke om, at der har været tale om spirituskørsel.
Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Der er flere patruljer på ulykkesstedet. De pårørende er underrettet.
/ritzau/