Russisk militærvideo: Missilramper og Krigsskibe i Syrien


Krigsskibet GRKR “Moskva” er ankommet til kysten af ​​Latakia. Skibet skal være en del af forsvaret. Video fra det russiske militær.


Det russiske militær sender mere og mere militær isenkram til Syrien, hvor deres bombefly har foretaget mange bombetogter imod Islamisk Stat. Der er blevet offentliggjort nogle videoer som viser deres krigsskibe og missilramper på land.

Like localeyes.dk på Facebook

Rusland har den seneste uge intensiveret deres bombardement af Islamisk Stats styrker i kølvandet på, at de russiske myndigheder bekræftede, at det var en bombe som fik flyet fra flyselskabet Metrojet til at styrte ned over Sinai-halvøen den 31. oktober.


Det russiske militær opstiller missilramper (S-400 AA missil-system) til at forsvare en lufthavn i Hmeymim i Syrien.

Torsdag lovede den russiske præsident, Vladimir Putin, under et møde den franske præsident, François Hollande, at Kreml er parat til et samarbejde med Frankrig i kampen mod Islamisk Stat.

Syriske styrker, som er loyale over for præsident Bashar al-Assad, kan meget vel deltage i kampen mod den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat, som har udråbt et kalifat i Irak og Syrien. Det er i hvert fald ikke et fjernt scenarie ifølge den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, som siger, at han godt kan se det syriske styre deltage i indsatsen, skriver Ritzau.