Pusher anholdt: Der blev handlet med hash lige foran betjentene


Mens betjentene holdt ved ejendommen, så de en mand ankomme til stedet og tilsyneladende foretage en handel gennem et vindue. Arkivfoto


Efter et tip kørte politiet torsdag til en adresse i Vordingborg. Mens betjentene holdt ved ejendommen, så de en mand ankomme til stedet og tilsyneladende foretage en handel gennem et vindue.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Han blev standset umiddelbart efter, og han erkendte at have købt to klumper hash. Det var en 21-årig mand fra byen, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Herefter henvendte betjentene sig i huset, og beboeren, en 46-årig mand, indrømmede, at han solgte hash.

Der blev fundet 78 gram hash på stedet, og den 46-årige blev anholdt klokken 14.45 og sigtet for salg af stoffer.

Han blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.30.