Drenge smed isklumper efter biler: Ramte en politibil og blev bange


Arkivfoto


Mandag aften kl. 20.10 bemærkede en patrulje i et civilt køretøj et “bump” i bilen og fik umiddelbart efter øje på et par drenge, der stod og kastede hårde is-/sneklumper efter bilisterne.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

De to drenge fik meget travlt med at komme væk, da de opdagede, at de havde ramt en politibil.

Politifolkene fik dog indhentet de to 14-årige drenge fra Køge, som fik en besked om at stoppe den adfærd på grund af risiko for både at forstyrre færdslen og ikke mindst risikoen for buler i de ramte biler med et muligt økonomisk krav til følge.

Politiet tog også kontakt til drengenes forældre for at underrette dem om drengenes fritidsbeskæftigelse.

Drengene kunne i øvrigt ikke straffes for noget, idet de er under den kriminelle lavalder på 15 år.