Nervøs bilist taget med en joint og totenschlæger


Arkivfoto


Mandag kl. 17.00 bemærkede en patrulje under rutinemæssig patruljering i industriområdet en personbil, der kørte med højere hastighed end normalt i området.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Bilen blev ført af en 24-årig mand fra Ringsted, der virkede lettere nervøs over politiets henvendelse.

Ved nærmere undersøgelse af ham fandt politiet en joint og i bilens bagagerum en totenschlæger.

Den 24-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af både våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

Politiet vil kontakte den sigtede, når sagerne mod ham skal afgøres.