Dagen efter Omar var blevet skudt, holdt maskerede mænd en mindehøjtidelig på drabsstedet.
Tre mænd, der blev frifundet for medvirken til terror i forbindelse med Omar el-Husseins angreb i København, får endnu engang nej til erstatning.
Det oplyser advokat Karoline Normann i en mail.
Denne gang er det Københavns Byret, der har afvist, at mændene opfylder betingelserne for erstatning.
De tre nåede at sidde varetægtsfængslet i omkring halvandet år, inden de blev frifundet for den alvorlige anklage. Derfor har de krævet erstatning i millionklassen.
Dagen efter Omar var blevet skudt, holdt maskerede mænd en mindehøjtidelig på drabsstedet.
Mændene har flere gange fået nej til erstatning hos anklagemyndigheden. Senest var det Rigsadvokaten, der afviste.
Den sidste mulighed er at indbringe spørgsmålet for domstolene, så retten kan vurdere anklagemyndighedens afgørelser. Mændene kan klage over afgørelsen og få landsretten til at kigge på sagen.
Det er tirsdag uvist, om mændene benytter sig af den mulighed.
I erstatningssagen mener anklagemyndigheden, at de udviste ” egen skyld”. Det betyder, at de selv var ude om, at de blev mistænkt, hævdes det.
Man begrunder det blandt andet med, at mændene havde aftalt, hvad man skulle sige til politiet, hvis man blev anholdt.
Man skulle sige, at man ikke støttede Omar el-Husseins gerninger, og at man i øvrigt ikke vidste, hvad han havde gjort.
Ved angrebene ved Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade blev Finn Nørgaard og Dan Uzan dræbt, mens seks betjente blev sårede.
/ritzau/