Arkivfoto
Den er i den grad en hjælpende hånd til gruppen Islamisk Stat, at der i øjeblikket er en tyrkiske offensiv i det nordøstlige Syrien.
Det vurderer Tore Hamming, der er ph.d. i islamisme ved European University Institute i Firenze.
– Der er ingen tvivl om, at det her hjælper Islamisk Stat voldsomt meget. Det betyder selvfølgelig ikke, at Islamisk Stat bliver den samme organisation med den samme succes som i 2014 og 2015, men det hjælper da rigtig, rigtig meget, at tyrkerne er gået ind, siger han.
Onsdag begyndte Tyrkiet at bombardere langs den tyrkisk-syriske grænse. Landets militær har med hjælp af syriske oppositionsstyrker indtaget nogle af de grænseområder, som kurdiske militser hidtil har kontrolleret.
Offensiven er rettet mod den kurdiske gruppe YPG, fordi Tyrkiet mener, at YPG er en terrorgruppe, som støtter kurdiske oprørere i Tyrkiet.
Situationen i landet har tiltrukket sig stor opmærksomhed internationalt, og dermed glider IS i baggrunden, mener Tore Hamming.
Derudover er bombardementet gavnligt for IS på to måder, vurderer han:
– Den ene måde er, at kurderne, der var den primære gruppe til at bekæmpe Islamisk Stat, ikke længere gør det, fordi de nu kæmper mod tyrkerne.
– Den anden er, at Islamisk Stats sympatisører eller krigere, der sidder i kurdiske lejre eller fængsler, stille og roligt begynder at blive sluppet løs, siger han.
Situationen letter altså det langvarige pres, der har været på IS, så gruppen kan fokusere på at omorganisere sig. Og løsladelserne af sympatisører og krigere styrker også IS i antal.
En af lejrene i det nordlige Syrien huser mange Islamisk Stat-krigeres familier. Den var i weekenden udsat for et bombardement, som beboere udnyttede til at flygte.
De kurdiske styrker, der står for at holde IS-familierne i lejren, siger, at 785 er flygtet.
Hamming vurderer, at de løsslupne sympatisører og krigere søger mod sydøst, mod ørkenen mellem Syrien og Irak, hvor IS står stærkest. Det nemlig for svært for IS-krigere og sympatisører at komme til deres hjemlande.
– Det er svært for dem på kort sigt, men det er klart, at hvis de kan, så vil de da gøre det. Vi ved, at mange vestlige IS-sympatisører gerne vil hjem, og kan de det, vil de da gøre det.
– I første omgang tror jeg dog, at det for dem handler om at komme væk, siger Tore Hamming.
Spørgsmål: Er det sandsynligt, at de, der er flygtet, har langt tankerne og ønsket om en Islamisk Stat bag sig?
– Næ. Nogle har, men størstedelen har ikke, siger han.
Ritzau har spurgt Udenrigsministeriet, om nogle danskere er en del af flugten fra Ayn Issa-lejren, og hvad ministeriet gør i området.
– Udenrigsministeriet følger den bekymrende udvikling på jorden meget nøje, lyder ministeriets svar i en mail.
/ritzau/
