Brændende bil lukkede Storebæltsbroen kortvarigt


Arkivfoto


Storebæltsbroen var mandag formiddag kortvarigt lukket for trafik i retning mod Fyn, oplyser Vejdirektoratet.

Årsagen er, at der var opstået brand i en bil.

Der blev spærret for trafik i næsten 20 minutter. Lidt før klokken 10 var det igen muligt for trafikanter at køre mod vest.

Stoppet medførte kødannelse, oplyser selskabet Sund & Bælt.

/ritzau/