Kraftig brand i industrikvarter i Brøndby


En brand i et industrikvarter i Brøndbyvester er kommet under kontrol mandag aften.

Branden var meget omfattende, og såvel politi som beredskab rykkede massivt ud til Kirkebjerg Søpark efter en forbipasserende patruljevogn havde opdaget branden.

Ilden var tilsyneladende startet i et stort træskur på stedet, og herfra var ilden gået op i tagkonstruktionen på hovedbygningen på stedet.

Brandvæsnet har fået ilden slået ned, og arbejder nu med efterslukningen på stedet.