27-årig mand anholdt to gange samme aften


Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da betjentene visiterede ham, fandt de 0,4 gram skunk. Arkivfoto


Politiet fik tirsdag klokken 19.25 en anmeldelse om, at en bil kørte noget hasarderet gennem Nakskov, og en politipatrulje fandt frem til bilen, der holdt ved Bodega Arken på Østre Boulevard.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En mand løb fra værtshuset, men blev indhentet af politiet. Det var en 27-årig mand fra byen, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da betjentene visiterede ham, fandt de 0,4 gram skunk.

Den 27-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt efter afhøring klokken 20.55.

Men det varede kun kort tid, før den 27-årige igen var i politiets søgelys. Klokken 22.30 blev politiet nemlig kaldt til Fruegade, hvor den 27-årige havde smadret en rude i en dør hos en bekendt.

Den 27-årige blev anholdt en gang til og sigtet for hærværk, og derefter kørt hjem til sin bopæl.