Politibetjent skudt i benet under øvelse i Aabybro


    Under en politiøvelse onsdag er en polititjenestemand blevet ramt af skud i benet.

    En ambulance blev tilkaldt til stedet, og politibetjenten er uden for livsfare.

    Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Skudafgivelsen var “utilsigtet” og er sket i forbindelse med en politiøvelse i Aabybro, oplyser politiet.

    Sagen skal nu undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

    /ritzau/