Bus og lastbil i frontalt sammenstød: Mindst 39 dræbt


Arkivfoto


Mindst 39 mennesker er omkommet i en trafikulykke i det sydvestlige Frankrig nær byen Libourne, oplyser brandfolk til nyhedsbureauet AFP.

Avisen Le Figaro skriver, at det er en lastbil, der er kollideret med en bus.

Dagbladet Sud-Ouest rapporterer, at de to køretøjer ramte hinanden frontalt og med meget stor fart.

Ifølge avisen var 38 af de dræbte passagerer i bussen, mens det 39. offer var lastbilens chauffør.

Sud-Ouest skriver, at passagerne i bussen formentlig var pensionister.

/ritzau/