Arkivfoto
På trods af afsløringerne i Tibetsagen har Københavns Politi i en verserende retssag ikke rokket sig i spørgsmålet om de kontroversielle indgreb mod borgere, der ville vifte med flag for at vise deres sympati med Tibet.
To demonstranter kræver i Københavns Byret en godtgørelse på 20.000 kroner. Deres ret til at ytre sig blev krænket i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i juni 2012, mener de.
Sagen blev anlagt i sommer, og Københavns Politi har påstået frifindelse.
I begyndelsen af oktober tog Tibet-sagen imidlertid en sensationel drejning.
Justitsminister Søren Pind (V) afslørede, at politiet havde en intern ordre. Den gik ud på, at demonstranter ikke skulle være synlige for præsident Hu Jintao.
Den verserende retssag drejer sig om, at politiet kørte fire mandskabsvogne ind foran en demonstration ved Højbro Plads. Virkningen var, at præsidenten ikke kunne se den, da han ankom til Christiansborg, lyder det.
Den ene af de to sagsøgere er Anders Højmark Andersen, der er formand for Støttekomiteen for Tibet.
– Nu, hvor vi har fået kendskab til politiets operationsbefaling, så burde Københavns Politi erkende, at de har begået en fejl, overtrådt loven og krænket vore menneskerettigheder. Det undrer mig noget, at vi fortsat intet har hørt i den retning, siger han.
Københavns Politi har hævdet, at manøvren med de fire mandskabsvogne var lovlig. Den skulle blandt andet afværge en fare for forstyrrelse af den offentlige orden, påstås det.
Som bekendt har regeringen besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal til bunds i affæren.
Konsekvensen kan dog blive, at retssagen udsættes, indtil kommissionen er færdig. Det spørgsmål har Københavns Byret netop bedt parterne om at overveje.
Men hos advokaterne Bonnez og Ziebe, der repræsenterer de to demonstranter, vil man protestere imod en udsættelse, som kan betyde, at en dom måske først afsiges i 2019.
– Vi mener, at der er kommet med tilstrækkeligt med beviser til at kunne dømme Københavns Politi, siger advokatfuldmægtig Tobias Stadarfeld Jensen.
Kommissionen skal opklare, hvordan den kontroversielle beslutning blev til.
– Men hvem der har truffet beslutningen, er helt underordnet for vores retssag, mener Tobias Stadarfeld.
/ritzau/