Københavnsk terrorberedskab tærer hårdt på jyske politikredse


Arkivfoto


Dansk politi har været hårdt presset siden terroranslaget i København i februar.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Nu viser et svar til Folketinget fra justitsminister Søren Pind (V) og Rigspolitiet, at det øgede terrorberedskab i København tærer hårdt på politikredsene rundt om i Danmark.

Værst er det for politikredsene i Nordjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland og Syd- og Sønderjylland. Hver især bidrager de med cirka 1200 mandetimer om ugen – rundt regnet 32 fuldtidsansatte.

Desuden dækker de 1200 timer om ugen ikke over transporttid.

Rigspolitiet har gjort timerne op per 1. september. Rigspolitiet oplyser, at Fyns Politi og Sydsjælland og Lolland-Falsters politi nu er fritaget fra opgaverne i København.

Det er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der har stillet spørgsmålet til justitsministeren, og omfanget af politikredsenes bidrag kommer bag på retsordføreren.

– Det overrasker mig, at det drejer sig om så mange, man må afgive. Københavns Politi bidrager selvfølgelig også selv, men det er klart, at det går ud over servicen fra politiet rundt om i landet, siger han til Ritzau.

– Det betyder, at borgerne ude i landet får en dårligere service, for det er da klart, at det er en meget stor belastning for politiet.

Også hos Politiforbundet råber man vagt i gevær, fortæller formand Claus Oxfeldt, der derimod ikke er overrasket over, at kredsene må afgive så mange folk til hovedstaden.

– 32 betjente i hver kreds er jo helt vildt meget, for der er jo ingen kredse, der har et beredskab, som bare sidder og venter på, at der opstår en ekstraordinær situation, siger han.

Claus Oxfeldt tilføjer, at de ramte kredse føler sig frustreret og underbemandet og føler ærgrelse over den nuværende situation.

– Det er ikke fordi, jeg taler for, at vi ikke skal prioritere, for selvfølgelig skal vi det. Men jeg kunne godt ønske mig, at man meget tidligere havde gjort noget ved det her, siger han og peger på manglende politisk vilje.

Politiformanden foreslår eksempelvis, at andre faggrupper kunne overtage en række administrative opgaver for at lette betjentenes arbejdsbyrde.

Senere i oktober indledes forhandlingerne om en ny politiaftale, der skal trække sig over de næste fire år.

/ritzau/