Brand i etageejendom: Beboere søgte tilflugt på taget


Arkivfoto


Fredag aften udbrød der brand i en lejlighed i Kolding. Det fik to beboere til at søge tilflugt på taget.

Det skriver Newsbreak.dk.

– Beboeren tog flugten ud af lejligheden og lukkede ikke døren efter sig, så ilden fik ekstra næring, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til newsbreak.dk.

Branden opstod på anden sal i Jernbanegade i Kolding. Brandvæsenet var hurtigt på stedet og fik ilden slukket.

I mellemtiden havde to andre beboere fra ejendommen søgt tilflugt på taget.

De måtte i følge jv.dk hentes ned med en stigevogn.