Samme dag som skole afholdt brandøvelse gik der ild i et køkken


Arkivfoto


Onsdag formiddag afholdte Bagesenskolen i Korsør en brandøvelse. Samme dag blev det alvor, da der gik ild i et skolekøkken, hvor en taske på et komfur var brudt i brand.

Like localeyes.dk på Facebook

Brandvæsnet fik meldingen om branden klokken 12.51 og rykkede hurtigt ud til skolen, men ved ankomsten havde personalet allerede slukket branden inden den fik ordentlig fat, og brandvæsnet kunne derfor koncentrere sig om, at få bygningen ventileret for røg.

– Personalet på skolen har handlet helt efter bogen, og alle eleverne var blevet evakueret uden dramatik, da vi kom frem til stedet, ligesom noget personale havde handlet hurtigt og fået slukket branden. Udtaler indsatsler Per Eilertsen fra Slagelse Brand og Redning til 112news.dk

Skolen havde netop lige afholdt en brandøvelse samme dag, men denne øvelse blev pludselig til alvor. Dog tyder alt på, at skolen har helt styr på en situation som denne, og at de har handlet helt efter bogen.

Det har onsdag eftermiddag ikke været muligt, at få en udtalelse fra lederen på skolen.


Skadeservice holder ved Bagesenskolen i Korsør.